GUF - God Underholdende Folkemusik


Signe Svendsen

m. band


www.tpproduction.dk

Fredag d. 26. Oktober 2012 kl. 20.00 på Kulturøen

Signe Svendsen med band 2012


Efter en fantastisk efterårsturné I 2011 tager Signe Svendsen ud på sommerens festivaller samt efterfølgende turné i efteråret 2012.

Hendes hidtil fire turnéer med eget band har på alle måder været en succes. Koncerterne på hendes sidste turné høstede, ligesom de foregående turnér, en stribe flotte anmeldelser.


Signe Svendsen spillede, foruden sin lange efterårsturné, i 2011 med stor succes bl.a. på Strib Vinterfestival og på Tønder Festival ved Bob Dylan tribute koncerterne i telt 1 og telt 2.


Signe præsenterer et stærkt hold af musikere, der alle har musikaliteten, originaliteten og integriteten på plads:

Troels Skjærbæk - Bas (Hush, Michael Falch, Boat Man Love, Baal, Inside the Whale, Karen Busck mfl.)

Nikolaj Heyman - trommer/Guitar/steel (CV-Jørgensen, Klondyke, Giant Sand mfl.)

Lars Skjærbæk – Guitar (Boat Man Love, Tim Christensen, Michael falch mfl. Han har produceret flere albums bl.a. Michael Falch’s seneste album. Lars Skjærbæk modtog 2010 Ken Gudman Prisen.

Lyd – Tess Pedersen (Michael Falch, Poul Krebs, Niels Hausgaard mfl.)


”Bandet og jeg har turneret sammen de sidste år og jeg glæder mig meget til vi skal møde festivalpublikummet” siger Signe og tilføjer  ” Det er i mødet med publikum at musikken for alvor får liv og sangene har deres berettigelse”


Signe har skabt sin helt egen lyd. Stilen er folk. I grænselandet mellem elektrisk folk og akustisk singersongwriter, formidler hun sin musik med klare standpunkter, humor, charme og intensitet, - Signe skaber et intenst og stemningsfuldt univers med fokus på sangene og nærværet til publikum.


Numrene fra Signe Svendsens seneste og anmelderroste album, ”Ny Passager”, vil blande sig med en række hendes nye stærke sange, samt fortolkninger af udvalgte numre skrevet af folk som f.eks. Tom Waits, Bob Dylan og Leonard Cohen.

Signe Svendsen arbejder i øjeblikket i studie med indspilninger til kommende album. Singlen hertil forventes udgivet i løbet af foråret.


Billetpriser:

Alm.:          160,00 kr.

Medlemmer: 120,00 kr.

Børn:            50,00 kr.

Bestil billetter