GUF - God Underholdende Folkemusik

Mads Hansens Kapel er et balorkester forankret i den danske instrumentaltradition. Råswingende, solidt favnende backing. Vildt, voldsomt dobbeltstrenget violinspil i enestående samklang med klarinettens kraftige og hæsblæsende tone.


Uden at gå på kompromis med hverken tradition eller fornyelse er Kapellet et orkester, som spiller gedigen dansemusik til bal såvel som koncert. Udtrykket er stærkt og ærligt med et særligt fokus på sammenspillet og pladsen til at lege med musikken og hinanden. Dansemusikken har altid været levende og foranderlig, og dette høres tydeligt i fortolkningen af de gamle melodier, som spilles med vildskab, autoritet og hjerte.


Siden deres dannelse i 2015 har Kapellet spillet et væld af forskellige koncerter over hele landet. Fra traditionelle baller for folkedansere på Fanø til gadefesten Distortion for festglade unge københavnere.


Kapellet har ikke en instrumentidiomatisk rollefordeling, hvilket betyder at musikkens forskellige facetter elegant improviseres på kryds og tværs i det konstant tilstedeværende sving, som kendetegner Kapellets musik:

Smuk - men ikke pæn - Vild - men aldrig grim.


Mads Hansens Kapel er:



Torsdag d. 16. September 2021 kl. 20.00 på Kulturøen i Middelfart

I samarbejde med Middelfart Bibliotek


Mads Hansens Kapel

Billetsalgsadministrator:

Mariane Jørgensen tlf.: 30 28 89 80

Gratis adgang


Billetter SKAL reserveres

Reservér billetter